Elverdronningens Værksted

Her finder du blandt andet helt unikke malerier. De er både personlige og spirituelle.


Jeg er uddannet clairvoyant og healer. En person som elsker at kombinere kreative og spirituelle evner.


Alle mine ting har et strejf af det spirituelle. 

På Facebook kan du også finde:  Elverdronningens Værksted

Hvem er Elverdronningen?

Jeg hedder Tine Callesen og er i min bedste alder. Jeg har altid malet og tegnet som barn og fundet det spirituelle  interessant. 


Dog fornemmede jeg af mine omgivelser, at det spirituelle ikke var "normalt" og lukkede ned for mine evner, og har først fået lukket op igen i mit voksne liv.


Det var grænseoverskridende at aflevere de første malerier, men de blev  godt modtaget med en voldsom positiv respons.


Fakta:

  • Startede med oliemaling i 2003 
  • Har deltaget på flere malerkurser – bl.a. hos Kristian Vodder Svensson
  • Reiki I healer kursus i 2003
  • Reiki II healer kursus i 2004
  • Clairvoyance kursus i 2008
  • Blev opfordret til at kombinere oliemaling og clairvoyance
  • Healing med Deep Roots i 2022
  • Benytter i dag en kombination af clairvoyance, healing og oliemaling

Hvorfor “Elverdronningens Værksted”?

En Elverdronning er en klog kvinde med et roligt sind. Hun er i besiddelse af megen visdom og er ejer af et magisk spejl. Dette spejl kan vise hende nutiden, fortiden og fremtiden.


Alle Elverfolk er kreative, åndelige og intelligente og bruger størstedelen af deres tid på at skabe smukke ting, det kan være i form af noget fysisk, som fx malerier, håndarbejder eller noget andet kreativt.


Da jeg skaber mange kreative ting, tænkte jeg, at det var et passende navn til min hjemmeside.

Under Galleri - finder du nogle af de ting, som jeg arbejder med.

Hvordan gør jeg?

Som uddannet clairvoyant og healer, tager jeg kontakt til universet for at få inspiration til at male et personligt og helt unikt maleri netop til dig.


Jeg bruger mine clairvoyante og kreative evner til at sammensætte farver og former i maleriet, så du føler dig et med maleriet.


Mine kreationer er meget unikke, idet jeg ud fra dit fulde navn, fødselsdag og fødselsår skaber et personligt maleri, der fortæller noget om dig.


Mine malerier tager form med oliemaling og udfolder sig i abstrakte og mangfoldige udtryk. Hvert enkelt maleri bærer præg af individuelle personligheder. I farver og former kommer både personlighed og finurlighed til udtryk. Nogle kalder det intuitivt, mens andre ser det som en form for clairvoyance. Uanset hvad, er hvert maleri en unik skabelse, der bidrager til personlig udvikling.


Når du henter maleriet, får du nogle ord med på vejen, så du selv kan tolke videre på dit maleri, for maleriet ER dig, og hvem kan bedre tolke dette - end dig selv. Tro på det du føler og mærker ❤️

Et par af de seneste personlige malerier, som er helt unikke

Dette maleri er malet til et par, hvilket jeg ikke gør så tit, men begge kunne sagtens se sig selv i maleriet og de ord, som fulgte med maleriet.


Jeg afleverer aldrig et maleri, uden modtageren får nogle ord med på vejen. 


Maleriet måler 40 x 50 cm. 

Her er der en kommentar fra modtagerne:


Britt og Kim Høyer Olesen:

"Det er os der takker for det smukke maleri og din beskrivelse af os som bare ramte plet 🫶

Fortolkningen er i gang og der kommer nye ting hver gang man ser på billedet 🤩"






Dette maleri er skabt til en dejlig kvinde. 

Da hun holdte en hånd tæt op til maleriet, kunne hun mærke healingen, som strømmede ud af det.



Maleriet er stort - det måler 1 x 1 meter og var utrolig spændende at male. 

Her er der en kommentar fra modtageren:


Pia Skovgaard Fabricius:

"Mit smukke smukke maleri ❤️ det er så fuld af energi og jeg bliver aldrig træt af at se på det, der kommer hele tiden nye ting til mig som giver så meget mening 👏 tusind tak for dig og din smukke kunst ❤️" 


Tilbage til toppen

Kontakt mig

Lad mig vide, hvis du er interesseret i at samarbejde, eller hvis du har spørgsmål, som jeg kan hjælpe dig med.